Musiknyt/Blog
Velkommen Til Musik Nyt - Juni 2012
Juni måneds Musik Nyt begynder med to dødsfald.
Søndag d. 20. maj døde sangeren Robin Gibb i en alder af 62 år. Robin Gibb blev sammen med brødrene Maurice og Barry verdensberømte, da de dannede gruppen Bee Gees. Det er på den konto blevet til talrige hits som ”How Deep Is Your Love”, ”Staying Alive” og ”Night Fever”. Robin Gibb havde også en solokarriere, hvor jeg betragter numrene ”Juliet”, ”Boys Do Fall In Love” og ”How Old Are You” som de mest kendte herhjemme. Robin Gibb fik konstateret leverkræft i november sidste år, og selvom han fik foretaget flere operationer stod hans liv ikke til at redde.
Og nogle få dage forinden, Kr. Himmelfartsdag, kom nyheden om endnu et dødsfald. Dronningen af 70'er-diskoen, Donna Summer, var død af kræft i en alder af 63 år. Ifølge TMZ.com, havde Donna Summer kæmpet mod en kræftsygdom gennem noget tid, men forsøgte at holde det skjult for omverdenen. Donna Summer brød igennem i 1975 med "Love To Love You Baby". Og sidst i 70’erne var ingen længere i tvivl om hendes evner til at levere hits til dansegulvet med blandt andre de to kæmpehit ”I Feel Love og ”Hot Stuff”. Rækken af hits gjorde Donna Summer til den første kvinde, der fik fire nummer 1-hits på Billboard-hitlisten inden for et år. Donna Summer har gennem sin karriere også vundet fem amerikanske Grammy priser.
Kylie Minogue fejrer i denne tid sit 25 års jubilæum i musikbranchen som succesfuld sangerinde. For en uges tid siden udkom singlen ”Timebomb” med Kylie Minogue. Der er også lavet en video, hvor optagelserne i London bydelen Soho i sidste måned skabte trafikkaos. Hvis du som superfan læser med her, og elsker Kylie’s legendariske hot pants, så bliver du ikke skuffet, når du ser videoen. ”Timebomb” følges op allerede i dag d. 4. juni med et Greatest Hits album med den australske sanglærke, som er blevet 43 år.
Det er traditionelt hen i august / september, at det hvert år diskuteres hvad der blev årets sommerhit. Sådan er det IKKE i år!!! Fordi efter næsten en hel uge med sol og varme, så har jeg allerede spottet at dette års sommerhit bliver ”Hun Tog Min Guitar” med Muri & Sario. Sangen er klar til at blive voldspillet på alle landets radioer, diskoteker, på stranden og til grill festerne over hele Danmark. YouTube taler sit tydelige sprog om, at der er en landeplage på vej med foreløbig 412.000 afspilninger her i starten af juni. Sangen var egentligt blot ment som en sjov sang og en video, der skulle bruges til at takke deres trofaste fanskare. Men videoen er som nævnt eksploderet på nettet, og nu synger både Brøndby, FCK & FC Nordsjælland supportere også med i en skøn flerstemmig harmoni. Youtube har talt. "Hun Tog Min Guitar" bliver sangen vi vil huske tilbage på, fra sommeren 2012.
D. 11. juni udkommer Eldorado Boks 4. Konceptet er det sædvanlige, masser af gode sange som længe har været svære at opdrive på CD eller som download. Jeg er selv kommet med flere forslag til den nye boks, og en gammel single som jeg har haft liggende finder nu vej til Eldorado Boks 4 i digitaliseret form. Det drejer sig om Björn Skifs med sangen ”Michelangelo” i engelsk udgave. Den er på mærkværdigvis ikke sådan lige at finde, men det bliver der altså nu rettet op på. Glæd dig også til genhør med masser af andre sange, som du sikkert kender, men ikke har hørt i lang tid.
Forventningerne til Soluna Samay var skruet godt i vejret inden det gik løs med det Internationale Melodi Grandprix. Det gik planmæssigt i semifinalen, men da det virkelig gjaldt i finalen, så skal jeg da lige love for, at vi kom ned på jorden igen. En placering som nummer 23, var der vist ingen i Danmark, som havde set komme. Til gengæld levede den svenske sang Euphoria med Loreen op til forventningerne og tog en sikker sejr foran de russiske bedstemødre. Vi kan så trøste os med, at næste års Internationale Melodi Grandprix trods alt kommer til at foregå i Skandinavien. Og når vi i musikkens verden tabte til svenskerne, så må vi bare vinde over dem næste gang, at vi møder dem til fodboldlandskamp!!!
Først meldte han sig selv ud af X-Factor, men nu er Thomas Blachman så måske på vej tilbage! Ifølge Ekstra Bladet, så ved Blachman ikke rigtigt hvilket ben han skal stå på, efter et møde med opfinderen af programmet, Simon Cowell. Cowell kalder Blachman for et geni, og under mødet i London, skulle Cowell angiveligt have tryglet Blachman om at fortsætte som dommer. Der er pt. intet nyt om hvem de øvrige dommere skal være, ligesom det står hen i det uvisse hvem der skal besætte rollen som vært.
Dette er i øvrigt mit sidste blogindlæg på www.sirjuke.dk, i det jeg har valgt at stoppe som musikchef og DJ for Sir Juke. Tag godt imod min efterfølger, hvem det så end bliver.
Her kommer som altid til sidst et udpluk af de sidste nye tilføjelser af musikbasen.
De Bedste Hilsner
Peter Christensen
Uddrag af sange som bliver tilføjet musikbasen i Juni 2012:
Björn Skifs – Michelangelo (Engelsk udgave)
Christopher – Mine Mine Mine
Kylie Minogue - Timebomb
Maroon 5 - Payphone
Muri & Sario – Hun Tog Min Guitar
Nicki Minaj - Starships
Puls – Ingen Som Du
Robin Gibb – Boys Do Fall In Love
Shaka Loveless - Tomgang
Velkommen Til Musik Nyt - Maj 2012
Et af årets musikalske højdepunkter indtræffer her sidst i maj måned, når der afvikles Internationalt Melodi Grand Prix i Aserbajdsjan. Rygterne svirrede længe om Storbritanniens repræsentant, og mange fik et chok, da nyheden kom, at BBC havde valgt den 75-årige veteran Engelbert Humperdinck til at synge i Baku. Humperdinck har i sin lange levetid solgt over 150 millioner albums og er en international musiklegende. Humperdinck fyldte 76 år d. 2. maj, og får dermed rekorden som den ældste Grand Prix deltager i historien, når han går på scenen med sangen ”Love Will Set You Free”. Det bliver også spændende at følge flokken af russiske bedstemødre. Ud af de 42 sange har jeg udvalgt 17 som i første omgang finder vej i musikbasen. Så må vi se om jeg også har udvalgt vindersangen. Ahh, den er allerede i musikbasen, da det naturligvis er Danmark som vinder. Er det ikke bare sådan det er?
Så er der så småt ved at blive EM-feber i Danmark. Og med udgivelsen af den officielle EM sang, har skruen fået en tand til. Det er Nik & Jay som står bag sangen ”Vi Vandt I Dag”. Lad os håbe at denne titel kommer til at passe, når de rødhvide løber på banen. Flertallet mener dog at den nye EM sang ikke er særlig god. Hvis man havde forventet en rigtig syng-med slagsang, så bliver man nok skuffet. Men der findes også nogle som synes sangen er god. Døm selv!
Lars Lilholt Band er aktuel med singlen ”Når Jeg Fór Vild”, som varmer op til et nyt album. Sangen tager udgangspunkt i en bog af Leif Davidsen 'På udkig efter Hemingway' hvor hovedpersonen får et råd af en cubaner: ”Hvis du farer vild i Havanna så gå efter musikken”. Den lille sætning satte den her sang i gang. For er der noget, jeg har gjort hele mit liv, når jeg var faret vild, ja så bevidst eller ubevidst gik jeg efter musikken, fortæller Lars Lilholt. Musikken til teksten er bygget over den gamle traditionelle melodi til ‘I skovens dybe stille ro’. Musikken er dog fjernet langt fra udgangspunktet, efterhånden som der er arbejdet med arrangementet.
Det er efter sigende et stort publikumsønske som går i opfyldelse, når det canadiske musik ikon Bryan Adams til august indtager scenen på Skanderborg Festivalen. Gennem karrieren har Bryan Adams solgt over 65 millioner albums. Og det er blevet til mere end femten singler på den amerikanske Top 20. Heraf ramte fire førstepladsen. Og i resten af verden har Bryan Adams haft #1 singler i ikke mindre end 40 lande! Hele Smukfest 2012 programmet er klar medio maj.
Og allerede lørdag d. 30. juni venter der publikum en anden stor oplevelse i Horsens. Her har ingen ringere end Paul McCartney meldt sin ankomst med sin ”On The Run” turné. Turnéen har skabt overskrifter tværs over verden, og er blevet set af over 500.000 publikummer siden turnéens begyndelse i USA i 2011. Når turneen når Danmark, har den besøgt ikke færre end 17 forskellige lande. Showet vil indeholde udvalgte sange, tværs over katalogerne fra The Beatles, Wings og Pauls solo karriere. Desuden også sange, som McCartney aldrig har optrådt med i Danmark før, oplyser koncertarrangør Frank Panduro fra Horsens & Friends.
Der bliver også sendt X-Factor i Danmark i 2013. Det står klart efter at DR i midten af april har indgået aftale med produktionsselskabet Blu om den 6. sæson af X Factor, som ruller over tv skærmene på DR1 i begyndelsen af 2013. Men det bliver med ny vært og nye dommere. Den hidtidige vært Lise Rønne har klart meldt ud, at hun ikke fortsætter som vært. Det samme gælder de to dommere Thomas Blachman og Pernille Rosendahl. Den 3. dommer, Cutfather, har ikke taget endelig stilling til, om han vil fortsætte, hvis han får tilbuddet.
Når Danmark om få dage har værtskab for starten på et af verdens hårdeste etapecykelløb, Giro d’ Italia, så er det også med dansk musik. Til dette års etapeløb har Danmark fået lov at lave årets officielle Giro d’Italia sang. Titlen er ”Beautiful Italy” og projektet er blevet til i samarbejde med PULS og producer Jakob Simonsen, på den musikalske side og sangerinde Malene Mortensen på vokal. Siden hun vandt det Danske Melodi Grand Prix i 2002 med sangen ”Vis Mig Hvem Du Er”, har hun udgivet 5 jazz albums. Et nyt intenst og eget produceret 6. album udkommer 7. maj. Herning og Horsens afvikler de første tre etaper af det italienske cykelløb i dagene 5. – 7. maj. En sportsbegivenhed, der bliver set af mere end 350 millioner tv seere verden over.
Svenskeren Avicii er på få år blevet den hotteste svenske eksport indenfor musik.Med talrige produktioner og remixes senest for Madonna på Girl Gone Wild er det unge talent tilbage med opfølgeren til verdenshittet Levels. Silhouettes er titlen på seneste udspil og hvis nogen kan trække et killer riff ud af ærmet er det Tim Berg. Han har gjort det igen!!!
Har du forslag til en sang som du savner i musikbasen, så tøv ikke med at sende mig en mail på info@sirjuke.dk. Så prøver jeg at kigge på det. Mail mig også gerne hvis du sidder med en musiknyhed, som du gerne vil have med her i bloggen.
Her kommer som altid til sidst et udpluk af de sidste nye tilføjelser af musikbasen.
De Bedste Hilsner
Peter Christensen
Musikchef/DJ
Uddrag af sange som bliver tilføjet musikbasen i snarlig fremtid:
Avicii - Silhouettes
Carly Rae Jepsen - Call Me Maybe
Hej Matematik – Livet I Plastik
Jennifer Lopez Ft.Pitbull – Dance Again
Lars Lilholt Band – Når Jeg Fór Vild
Malene Mortensen – Beautiful Italy
Marina And The Diamonds - Primadonna
Nickelback - When We Stand Together
Nik & Jay – Vi Vandt I Dag
One Direction - What Makes You Beautiful
The Beach Boys - That's Why God Made The Radio
Udvalgte sange fra det Internationale Melodi Grand Prix
Velkommen Til Musik Nyt - April 2012
De sidste kontraktforhandlinger er her efter Påske i fuld gang om at få Britney Spears som X Factor-dommer i USA. Hun overtager den ene af de ledige pladser i den amerikanske udgave af talentkonkurrencen. Sangerdystens producer Simon Cowell har ledt efter to nye dommere, siden han fyrede Paula Abdul og Nicole Scherzinger for at puste nyt liv i programmet, men indtil nu er Cowell kun stødt på forhindringer. Whitney Houston døde, og Janet Jackson takkede nej. Som led i forberedelserne til det nye job er Spears allerede gået i gang med intensiv skærmtræning, så hun kan begå sig side om side med Cowell, produceren L.A. Reid og den fjerde dommer. Hvem det bliver, er endnu uvist, men de amerikanske medier har mange emner. Senest har Pink været på tale. Hvordan situationen er i Danmark er endnu uvis.
For nylig blev der skrevet dansk musikhistorie i forbindelse med det nye album “Prestige Paranoia Persona Vol. 1? med L.O. C. Mindre end 24 timer efter at det blev udgivet havde mere end 100.000 danskere hentet albummet ned på deres computer. Det er således det første album i dansk musikhistorie, der er downloaded over 100.000 gange på éet døgn. Den massive interesse for L.O.C. har endvidere sendt hele rapperens bagkatalog af albums ind på iTunes Top100. “Prestige, Paranoia, Persona Vol. 1? kan hentes helt gratis via tdc.dk/loc frem til den 30. april.
Den engelske gruppe One Direction har også skabt musikhistorie, men i USA. Som den første engelske gruppe nogensinde, har de fem unge mænd formået at gå direkte ind som nummer 1 på den amerikanske Billboard 200 med albummet ”Up All Night”. One Direction blev dannet som gruppe i engelsk X Factor i 2010 og sluttede på tredjepladsen. Hidtil bedste debutplacering tilhørte Spice Girls, der indledte deres albumkarriere på Billboards sjetteplads i 1997 med ”Spice”. Den kravlede dog siden helt til tops. Og ikke engang The Beatles har altså tidligere gjort, hvad One Direction nu har præsteret. Stort tillykke herfra…!
For ikke mange dage siden kunne Ida række armene i vejret og lade sig hylde som vinder af X Factor 2012 foran et menneskehav på 15.000 i Herning. Ida var hel fra starten af forløbet dommernes favorit, og i den sidste ende også publikum og seernes favorit. Dette års udgave af X Factor blev det sidste for værten Lise Rønne, og de tre dommere. Hvordan næste års dommerhold og værtsrolle bliver besat må tiden vise. Samtidig ønsker DR at lave ændringer af formatet.
I sidste måneds Musik Nyt kunne jeg berette om at første single ”Give Me All Your Luvin’” fra Madonnas nye album MDNA, blev karrierens største flop I England med en placering på plads nummer 37 i første uge på listen. Ugen efter var den helt forsvundet! Nu har Madonna taget revanche, og er gået direkte nummer éet på den britiske albumliste. Madonna sætter dermed rekord, da den amerikanske sangerinde nu har haft intet mindre end 12 albums øverst på listen. Det er flere end nogen anden soloartist og ét mere end afdøde Elvis Presley nåede at præstere. Sådan Madonna!!!
Kort efter deadline til sidste måneds Musik Nyt kom nyheden om, at den 75-årige Engelbert Humperdinck skal repræsentere Storbritannien ved Det Europæiske Melodi Grand Prix. Humperdinck bliver dermed den store overraskelse ved sangdysten. BBC har valgt den 75-årige Humperdinck, hvis største hit "Release Me" - er fra 1967. Det vil gøre ham til den ældste sanger nogensinde ved Det Europæiske Melodi Grand Prix. Humperdinck, hvis rigtige navn er Arnold Dorsey, har i sin karriere solgt omkring 150 millioner plader og cd'er.
Og det grå guld fortsætter sin fremmarch. Det er nemlig 6 russiske bedstemødre i gruppen Buranovskije Babusjki, der skal repræsentere Rusland ved European Song Contest i Aserbajdsjan den 26. maj. Bedstemødrene vandt over 24 andre deltagere med sangen "Party For Everyone". Bedstemødrene behøver ikke berømmelse eller rigdom. Hver en rubel som de eventuelt tjener, skal gå til bygningen af en ny kirke, siger forsangeren, der kalder sig Bedstemor Olga. Den vindende melodi begynder som en traditionel folkesang, inden den går over i moderne dansetoner til omkvædet "fest for alle, kom nu, kom og dans".
Og så kan jeg lige nå at få med, at en af Danmarks absolut største popstjerner, Rasmus Seebach, skal optræde på Grøn Koncert for første gang. Det sker til sommer, hvor den 30. udgave af danskernes foretrukne sommerfestival nok engang vil begejstre musikelskere landet over. På programmet finder man også Nephew, Alphabeat og Burhan G, og de øvrige navne til jubilæumsudgaven af Grøn Koncert vil løbende blive offentliggjort.
Har du forslag til en sang som du savner i musikbasen, så tøv ikke med at sende mig en mail på info@sirjuke.dk. Så prøver jeg at kigge på det. Mail mig også gerne hvis du sidder med en musiknyhed, som du gerne vil have med her i bloggen.
Her kommer som altid til sidst et udpluk af de sidste nye tilføjelser af musikbasen.
De Bedste Hilsner
Peter Christensen
Musikchef/DJ
Uddrag af sange som bliver tilføjet musikbasen i snarlig fremtid:
Alphabeat - Vacation
Conor Maynard - Can't Say No
Danser Med Drenge - En Lille Pille
Danser Med Drenge - For Mig Er Du Helt Perfekt
Ida – I Can Be
Line – Efter Dig
Lukas Graham – Drunk In The Morning
Mark Ronson & Katy B - Anywhere In The World (Officiel OL sang)
Mohamed Ali – Ser Dig
One Direction – One Thing
One Direction – What Makes You Beautiful
Sak Noel - Paso (The Nini Anthem)
Yolanda Be Cool Ft. Crystal Waters - Le Bump
Velkommen Til Musik Nyt - Marts 2012
Så er det sket igen! Verden har mistet en af sine store stemmer. Den 11. februar gik nyheden om Whitney Houstons alt for tidlige død verden rundt. Inden sin død nåede hun at indspille en film og et nyt album. Meget tyder på, at Whitney Houston stod overfor et stort comeback, og var også udset til at blive dommer i X-Factor USA. Hendes største triumf er uden tvivl megahittet ”I Will Allways Love You”. Men jeg tænker også selv tilbage på ”How Will I Know” og ikke mindst ”I Wanna Dance With Somebody (Who Loves Me)”.
MDNA er titlen på Madonnas nye album, som står til udgivelse d. 26. marts. På nuværende tidspunkt er der allerede sluppet en single med titlen ”Give Me All Your Luvin”. Alt andet end en førsteplads må vel siges at være en skuffelse for et navn af Madonnas kaliber. I uge 9 er singlen nummer 13 på Dancechart.dk. I England har ”Give Me All Your Luvin” indtil videre toppet som nummer 37, og er siden forsvundet helt fra Top 40 listen. Derfor står ”Give Me All Your Luvin’” nu rent faktisk til at blive karrierens største flop i England! Ikke siden debutsinglen ”Everybody” fra 1982 og albummet ”Madonna” har første single fra et album undgået den engelske Top 10. De fleste helt nye numre fra verdensstjernen er endda gået direkte i Top 3! Men altså ikke denne gang! Madonna giver koncert d. 2. juli i Parken.
Er det den nye Lambada? Ja, sådan spørger mange musikkyndige personer sig selv om sangen ”Ai Se Eu Te Pego” med Michel Teló. Efter lidt tilløb, så er sangen nu i starten af marts gået #1 på Dancechart.dk. Den er #1 hit fra Brasilien. #1 i Spanien. #1 i Portugal. Og sikkert snart #1 i hele Europa. Der er en speciel dans til nummeret som blev skabt efter en sejrsdans fra Real Madrids verdenskendte fodboldspiller "Cristiano Ronaldo" havde scoret. En seance som siden er blevet bragt flittigt i verdenspressen. ”Ai Se Eu Te Pego” har over 70 millioner views på Youtube! Sangen og dansen kan meget vel skabe en ny danse feber som set tidligere med ”Lambada".
Pernille Rosendahl har besluttet at sige farvel til jobbet som dommer i X Factor, når denne sæson er slut. Hensynet til hendes søn, Tristan på 5 år, er afgørende. Det er dybt fascinerende at lave X Factor, men jeg tænker, at jeg skal tilbage til kunsten og mit udgangspunkt, siger Pernille Rosendahl til BT. Jeg tror også, at det er Thomas’ sidste år. Pernille Rosendahl skal til december være hovednavn i Nordisk Films første teaterproduktion nogensinde, teaterkoncerten 'Hey Jude.
Allerede i efteråret stod det klart, at det velkendte orkester De Gyldne Løver fra Vendsyssel ville til at stoppe deres karriere. De har siden været på afskedstourné på flere spillesteder, og lørdag aften d. 25. februar afholdte de lune Vendelboer så deres sidste koncert, på Vendelbohus i Hjørring, skriver nordjyske.dk. Det blev en dejlig, men også vemodig aften for såvel hovedpersonerne som de mange fans, der fulgte dem på deres sidste musikalske vej.
Gotye som er født i Belgien men opvokset i Australien, har skabt lidt af en sensation med nummeret ”Somebody That I Used To Know”. Nummeret er oprindelig fra sommeren 2011 og har gjort det flot i både Belgien og Australien sidste år. Siden starten af januar er det virkelig rykket for Gotye. I midten af februar var ”Somebody That I Used To Know” #1 i UK, #1 på Itunes og singlen blev solgt i 11.000 downloads alene i Danmark i uge 6. Det er top 5 over flest solgte singler på en uge nogensinde på Itunes. Og som om det ikke er nok, så findes nummeret nu også i en version med den canadiske gruppe ”Walk Off The Earth” . Tidens største hit i en formidabel version, hvor der er tale om både nyfortolkning og Youtube fænomen. 5 spiller på samme guitar, og 3 af dem synger nummeret. Knap 65 millioner har d. 1. marts set videoen. Har du? Hvis ikke, så kig med via dette link: www.walkofftheearth.com.
Har du forslag til en sang som du savner i musikbasen, så tøv ikke med at sende mig en mail på info@sirjuke.dk. Så prøver jeg at kigge på det. Mail mig også gerne hvis du sidder med en musiknyhed, som du gerne vil have med her i bloggen.
Her kommer som altid til sidst et udpluk af de sidste nye tilføjelser af musikbasen.
De Bedste Hilsner
Peter Christensen
Musikchef/DJ
Uddrag af sange som bliver tilføjet musikbasen i snarlig fremtid:
Annette Heick – Udvalgte numre fra nyt album
Aura Dione – Friends
Dr. Alban – Freedom
E-Partment – Hang On
Goteye – Somebody That I Used To Know
Kelly Clarkson - Stronger
Madonna – Give Me All Your Luvin
Svenstrup & Vendelboe – Glemmer Dig Aldrig
Velkommen Til Musik Nyt - Februar 2012
2012 blev på den musikalske front virkelig sparket i gang med både Dansk Melodi Grand Prix og børnenes MGP. Jeg var selv tilstede i Gigantium i Aalborg til børnenes MGP, og der blev virkelig givet gas. Det var en storslået kulisse, og man fornemmede at både børnene på scenen og blandt publikum havde en stor fest. Bandet Energy benyttede sig af at være lokale fra Gistrup lidt syd for Aalborg ved at snuppe førstepladsen, da SMS stemmerne var talt op. Tillykke!
Ugen forinden var det de voksne som var på scenen i Gigantium, og her var det Soluna Samay, der brillierede ved at indtage førstepladsen. Personligt havde jeg Jesper Nordstedt med ”Take Our Hearts” som favorit. Men der er bestemt ingen tvivl om, at ”Should’ve Known Better” nok skal gøre sig godt i Aserbadjan.
Det forlængst opløste svenske popfænomen ABBA har offentliggjort planer om at udgive en ikke tidligere udgivet sang, der stammer fra indspilningerne af gruppens sidste album ”The Visitors” fra 1981, skriver b.dk. Ifølge musikbladet Rolling Stone er sangen ”From a Twinkling Star To Passing Angel” medtaget på den genudgivelse af ”The Visitors”, der kommer på gaden den 23. april. Sangen vil være det første originale materiale som ABBA har udsendt i næsten to årtier, eftersom det sidst skete i 1994, da gruppen udsendte et boxsæt. Genudgivelsen kommer til at indeholde seks bonusnumre, der har været udsendt tidligere samt filmoptagelser inklusiv deres karrieres sidste liveoptræden i ”The Late Late Breakfast Show” i december 1982.
I pausen under MGP kunne man opleve den danske sangerinde Nabiha. Hun har været fremme herhjemme i vel snart et par år, og nu ser det endelig ud til, at hun får sit gennembrud. Det skyldes hendes nyeste udgivelse ”Never Played The Bass” som hun fremførte flot til MGP.
Rasmus Seebach har været en tur i Los Angeles og indspillet en sang med verdensnavnet Lionel Richie. Rasmus Seebach fortæller på sin Facebook profil. Lionel Richie er verdens flinkeste mand, og jeg føler mig heldig at få sådan en oplevelse. Rasmus Seebach synger duet sammen med Lionel Richie på kæmpehittet ”Say You, Say Me”. Sangen bliver inkluderet på et helt nyt album med Lionel Richie.
”Her Står Jeg” er titlen på en helt ny single fra Kim Larsen. ”Her Står Jeg” får livepremiere i forbindelse med Danmarks Indsamlingen på fredag. Senere i februar og i marts, er det meningen at Kim Larsen & Kjukken skal ud på en lille Danmarksturné, sammen med en række andre nye sange.
Siden sidst er den amerikanske gruppe Train, også begyndt at røre på sig igen. Som opfølger på deres verdenshit ”Hey Soulsister”, så brager de nu løs på alverdens radioer med ”Drive By”. Den ser pt. ud til at kunne blive næsten ligeså stor som ”Hey Soulsister”.
Clemens, Hedegaard & Jon Nørgård melder for tiden klart ud, at ”Vi Ejer Natten”. Et stærkt samarbejde mellem tre dygtige folk her fra Danmark. Nummeret er blevet godt modtaget ude i landet, og har også fået fine placeringer på hitlisterne, hvor jeg ikke tror, at den har toppet endnu.
Har du forslag til en sang som du savner i musikbasen, så tøv ikke med at sende mig en mail på info@sirjuke.dk. Så prøver jeg at kigge på det. Mail mig også gerne hvis du sidder med en musiknyhed, som du gerne vil have med her i bloggen.
Her kommer som altid til sidst et udpluk af de sidste nye tilføjelser af musikbasen.
De Bedste Hilsner
Peter Christensen
Musikchef/DJ
Uddrag af sange som bliver tilføjet musikbasen i snarlig fremtid:
Aba & Simonsen - Soul Bossa Nova
Clemens, Hedegaard & Jon Nørgård – Vi Ejer Natten
Copenhagen Drummers - Jeg Er Din
Energy - Jeg Blir Ved
Kim Larsen – Her Står Jeg
Nabiha - Never Played The Bass
Soluna Samay - Should've Known Better
Sys Bjerre - It's My Party
Train - Drive By
Velkommen Til Musik Nyt - Januar 2012
Godt Nytår!
Jeg håber, at du har haft en god Jul og er kommet godt ind i 2012. Januar er traditionelt en måned, hvor der ikke kommer ret meget nyt musik. Alligevel er januar i år den måned, hvor der afholdes Melodi Grandprix for både børn og voksne i Gigantium i Aalborg. Med to musikglade børn glæder jeg mig til at skulle opleve børnenes Melodi Grandprix live d. 28. januar. Det er fantastisk, at vi i Danmark har kunnet stable et børne Melodi Grandprix på benene. Succesen er vokset år for år, og har spredt sig til landene omkring os.
Og så er sløret løftet for hvilke 10 sange der skal dyste i det Danske Melodi Grandprix, lørdag d. 21. januar. Musikalsk vil der være helt nye toner i luften med alt fra hårdtslående dubstep og clubmusik til amerikansk-klingende highschool-rock og svenskerpop. Her er sangene i den rækkefølge de bliver sunget i Gigantium i Aalborg:
1. Take Our Hearts - Jesper Nohrstedt
2. Nowhere – Valen:tine (Diskvalificeret)
3. Best Thing I Got - Aya
4. Reach For The Sky – Kenneth Potempa
5. Overflow – Ditte Marie
6. Baby, Love Me - Emilia og Philip Halloun
7. Forever I B Young - Suriya
8. Universe - Karen Viuff
9. Should've Known Better - Soluna
10. Venter – Christian Brøns og Patrick Isaksson
Det er surt show ikke at følge reglerne. Faktisk er der slet ikke noget show, hvis ikke man følger dem. Det har sangerinden Tine Lynggard måttet sande, oplyser Ritzau.
Hendes sang er nemlig blevet diskvalificeret i Danmarks Melodi Grandprix af DR, fordi hun offentliggjorde den for tidligt. Den hårde dom over tv-showets sang nummer to skyldes, at Tine Lynggaard, allerede i sommer offentliggjorde sangen på nettet. Feltet er dermed nu reduceret til ni grandprix-sange og ikke de oprindelige ti.
DR's regler er klare på området. Grandprixsange må ikke på nogen måde fremføres, publiceres eller sælges uden DR's udtrykkelige samtykke.
Fire af Grandprix sangene er i øvrigt med på et Wildcard. Det drejer sig om sang nummer 1, 7, 9 og 10. Blandt deltagerne er der flere nye navne i blandt. Jesper Nohrstedt der blev nummer tre i X-Factor i 2010, skal synge sangen Take Our Hearts, skrevet af DJ og producer Morten Hampenberg. Og tidligere X-Factor dommer Remée har skrevet sangen Should’ve Known Better til den tidligere gademusikant og deltager i Karrierekanonen på P3, 21-årige Soluna Samay. CD’en med alle Grandprix sangene udkommer onsdag d. 18. januar.
Så vil jeg også kommentere lidt på X Factor 2012. Igennem de sidste måneder af 2011 har jeg jævnligt fulgt med i X Factor USA, hvor det inden Jul var en blændende finale om en pladekontrakt på 5 millioner dollars. I den pompøse finale løb Melanie Amoro med sejren, som jeg synes er fuldt fortjent. Da deltagerne til rækken af liveshows skulle findes, blev hun ellers i første omgang valgt fra. Dommer Simon Cowell, var dog klar over, at han havde begået en fejl, og fik hentet hende tilbage i konkurrencen. Det var et klogt valg! Nu bliver det spændende at se, hvordan det kommer til at gå med X Factor 2012 herhjemme. Men forhåndsinteressen har igen været enorm, så mange vil helt sikkert vide, hvad de skal lave fredag aften kl. 20.00 de næste par måneder. Samtidig er TV 2 i gang med Voice – Danmarks største stemme. Jeg tror personligt ikke på, at der er plads til to talentkonkurrencer i Danmark på samme tid, og tror, at TV 2 taber kapløbet om seerne, når X Factor for alvor kommer i gang.
Sangeren Anders Frandsen er død, kort efter sin 51 års fødselsdag, skriver Ekstra Bladet. Frandsen var egentlig tv-vært og skuespiller, men blev for alvor landskendt, da han i 1991 vandt Dansk Melodi Grand Prix med sangen "Lige der hvor hjertet slår." Anders Frandsen blev også en kendt figur i Danmark som tv-vært på blandt andet "Stjerneskud" og "Knald eller fald". Han grundlagde også designvirksomheden Corpus Copenhagen, og det var Frandsen, der var manden bag de kendte bokse til at skjule Kærgården med. På et tidspunkt boede han i Thailand, men ifølge Ekstra Bladet boede han ved sin død i Hellerup.
Mohombi er klar med opfølgeren til kæmpesuccesen Bumpi Ride. Det nye udspil hedder ”In Your Head” og er lavet ud fra nummeret Zombie med Cranberries. Der er delte meninger om dette nye udspil. Men jeg vurderer, at det bliver et rimelig stort hit i Danmark, så In Your Head er inden længe at finde i musikbasen.
Jeg havde et stort hit til decembers mange julefrokoster med selv at spille The Actor 2011. Det store hit med Michael Learns To Rock er blevet støvet af og remixet af Muzikk, som er blevet gendannet. Det nye remix er meget tro mod originalen, og skal nok skabe postyr de næste måneder.
Under sidste års Grønne Koncerter vovede Camille Jones sig hen til Steffen Brandt og præsenterede ham for en ny tekst og arrangement af TV 2 hittet ”Vi Skaber En Verden Perfekt”. Det blev Hr. Brandt så begejstret for, at han indvilgede i at være med til at indsynge nye vokaler sammen med Camille Jones. Resultatet blev ”En Verden Perfekt”, som udkom i december, og som nu også er på vej i musikbasen.
Endnu engang Godt Nytår fra hele holdet bag Sir Juke.
Har du forslag til en sang som du savner i musikbasen, så tøv ikke med at sende mig en mail på info@sirjuke.dk. Så prøver jeg at kigge på det. Mail mig også gerne hvis du sidder med en musiknyhed, som du gerne vil have med her i bloggen.
Her kommer som altid til sidst et udpluk af de sidste nye tilføjelser af musikbasen.
De Bedste Hilsner
Peter Christensen
Musikchef/DJ
Uddrag af sange som bliver tilføjet musikbasen i snarlig fremtid:
Camille Jones Ft. Steffen Brandt – En Verden Perfekt
Donkeyboy - Cityboy
Mohombi – In Your Head
Niklas – Chiller Når Du Flexer
PH Electro – Stereo Mexico
Rugsted & Kreutzfeldt – Diverse udvalgte sange fra deres 5. album
Taio Cruz - Hangover
Velkommen Til Musik Nyt - December 2011
Julen står for døren, og dermed er det også blevet tid for årets sidste Musik Nyt.
Den amerikanske rockstjerne Bruce Springsteen har sagt ja til at deltage i en koncert på Utøya den 22. juli på 1 årsdagen for massakren på 69 mennesker, oplyser Norsk TV2. TV-stationen siger, den har oplysningen fra "centrale kilder" i den socialdemokratiske ungdomsorganisation AUF. Af kilderne fremgår det, at den 62-årige Springsteen har givet en positiv tilbagemelding på en forespørgsel fra AUF. Men den endelige bekræftelse foreligger ikke endnu. Rent praktisk er der ingenting i vejen for koncerten, da ”The Boss” i forvejen giver koncerter i Norge omkring d. 22. juli. Forinden lægger Bruce Springsteen vejen forbi Roskilde Festivalen den 7. juli.
Den legendariske musiker Jimi Hendrix er blevet kåret som verdens bedste guitarist nogensinde i musikmagasinet Rolling Stone, som har fået en række eksperter og fremtrædende musikere til at udarbejde en liste over de 100 bedste. Hendrix efterfølges på listen af Eric Clapton, B.B. King, Keith Richards, Jimmy Page og Pete Townshend, som alle er på top 10 på listen, der er fyldt med ikoner fra rock 'n' roll æraens årtier. Ekspertpanelet, der står bag listen, omfattede blandt andre Lenny Kravitz, Eddie Van Halen, Brian May og Dan Auerbach fra The Black Keys sammen med en gruppe af skribenter og redaktører fra Rolling Stone.
Og hvis det har forbigået nogens opmærksomhed, så fejrer Grøn Koncert næste sommer 30 års fødselsdag, og det bliver med Nephew som topnavn. Det bliver bandets første koncertoptræden i to år og deres første på Grøn Koncert siden 2007. Nephew er i gang med at indspille nyt album, som forventes at komme ud i efteråret 2012. Under normale omstændigheder ville de først drage på turné i forbindelse med albumudgivelsen, men de har i anledning af den runde fødselsdag ladet sig overtale til en tur i det grønne, hvor de har lovet at spille et par af de nye numre ind imellem alle de gode gamle.
Med disse ord er der kun tilbage at ønske alle en rigtig Glædelig Jul & Godt Nytår fra hele holdet bag Sir Juke.
Har du forslag til en sang som du savner i musikbasen, så tøv ikke med at sende mig en mail på info@sirjuke.dk. Så prøver jeg at kigge på det. Mail mig også gerne hvis du sidder med en musiknyhed, som du gerne vil have med her i bloggen.
Her kommer som altid til sidst et udpluk af de sidste nye tilføjelser af musikbasen.
De Bedste Hilsner
Peter Christensen
Musikchef/DJ
Uddrag af sange som bliver tilføjet musikbasen i snarlig fremtid:
Loona - Vamos A La Playa
Michael Learns To Rock - The Actor 2011
Michel Teló - Ai Se Eu Te Pego
Puls Ft. Ole Henriksen – Dope
Velkommen Til Musik Nyt - November 2011
På Slaget 12 har begået ét skarpt bud på årets mest iørefaldende julesang! Gennem karrieren har bandet ofte leget med tanken om at skrive en julesang, men de har aldrig rigtig vovet pelsen. I forbindelse med deres 25 års jubilæumsalbum har de dog endelig kastet sig ud i det! Med en fantastiskpopmelodi og en vidunderlig vokal får På Slaget 12 fortalt om julens grønne håb og ønsket om kærlighed i verden. Men teksten vil mere end blot at fortælle om den hyggelige jul – den har nemlig små twists som - Julen er rar med mor og far, hvis man er heldig og rig. Og hentydninger til Odin og Thor som lefler med snaps.
Nytårsaften er det præcis ét år siden vi mistede Flemming Bamse Jørgensen. Han var en af Danmarks mest folkekære artister, og samtidig en af landets bedste og dygtigste sangere. Efter Bamses død har den efterladte familie Käte, Tine og Theis Jørgensen fundet en stor samling ikke tidligere udsendte sange. Blandt disse har familien sammen med pladeselskabet RecArt udvalgt 12 sange, som får en hel egen side på et kommende 3 dobbelt mindealbum med titlen ”De Store Og De Gemte”. Som titlen indikerer, indeholder dette album en kombination af nogle af de allerstørste hits, og sange som gennem karrierens mange år, er blevet gemt. Ved hver pladeindspilning har der typisk været flere sangemner, end der skulle bruges til et album. Disse sange har familien sammen med de tre tilbageværende medlemmer af Bamses Venner nu færdiggjort. I det store og flotte 3 dobbelte album finder man en booklet med mange af de billeder som familien har gemt på. Der er også små hilsner fra nogle af de folk som gennem årene har arbejdet professionelt sammen med Bamse. Mindealbummet med Bamse udkommer d. 14. november.
Det er knap tre år siden, at de sidst var i Nordjylland. Men 6. april næste år går det løs igen, når D-A-D indtager Aalborghallen. Deres nye album, der udkommer d. 14. november, følges op af en mindre dansk turné, hvor Aalborg bliver én af kun otte danske byer, som bandet giver koncert i. Men inden da har bandet en større Europaturné. D -A-D er rendyrket rock 'n' roll, og det nye album bugner af rock fra før verden gik af lave. Første single "I Want What She's Got" er allerede ude, og der venter mere fra samme skuffe. Både singlen som det kommende album repræsenterer nemlig en genforening med produceren Nick Foss, der tidligere har stået bag D-A-D hovedværker som No Fuel Left for the Pilgrims og Everything Glows.
Et af de allerstørste ikoner inden for dansk jazzmusik Papa Bue, med det borgerlige navn Arne Bue Jensen er død. Han blev 81 år. Han døde i sit hjem efter længere tids svækkelse, skriver Politiken. Tilbage i 1958 dannede han Papa Bue's Viking Jazzband, som opnåede international status som en af de mest betydelige i sin genre. Orkestret har optrådt over det meste af Europa, i Australien og Fjernøsten. I 1969 deltog det som eneste ikke amerikanske orkester i jazzfestivalen i New Orleans, hvor Papa Bue blev hædret med byens 'gyldne nøgler'. I 2006 kunne Papa Bue og hans Viking Jazz Band fejre 50 års jubilæum.
Har du forslag til en sang som du savner i musikbasen, så tøv ikke med at sende mig en mail på info@sirjuke.dk. Så prøver jeg at kigge på det. Mail mig også gerne hvis du sidder med en musiknyhed, som du gerne vil have med her i bloggen.
Her kommer som altid til sidst et udpluk af de sidste nye tilføjelser af musikbasen.
De Bedste Hilsner
Peter Christensen
Musikchef/DJ
Uddrag af sange som bliver tilføjet musikbasen i november 2011:
Ankerstjerne – Nattog
Aura – Geronimo
Bruce Guthro – The Purple Heather
D.A.D. - I Want What She's Got
Flemming Bamse Jørgensen – Det Bli’r Ved
Joey Moe - Dobbeltslag
LMFAO - Sexy And I Know It
Medina - Synd For Dig
På Slaget 12 – På Slaget 12’s Julesang
Rihanna - We Found Love
Sebastian – De Vilde Og De Værste
Velkommen Til Musik Nyt - Oktober 2011
Den 23. oktober er det 25 år siden, at På Slaget 12 udgav deres første album. Det blev en kæmpe stor succes, især på grund af hittet HJEM TIL ÅRHUS. Deres 25 år fejrer bandet med et brag af jubilæumskoncert og reception på det legendariske spillested ’Vestergade 58’ i Århus. Det var også stedet som var med til at starte det indtil nu 25 år lange eventyr. Arrangementet danner samtidig ramme om udgivelsen af jubilæums-albummet, ’HJEM TIL ÅRHUS – OG ALLE DE ANDRE. Vil du være med til På Slaget 12 jubilæumskoncert og reception, så er det altså søndag d. 23.10 klokken 16.00 - 20.00 på Vestergade 58, 8000 Århus C. Billetpris 250 kroner. Sælges på www.musicdirect.nu.
Oktober bliver i musikkens verden også præget af det nye album med Rasmus Seebach. Albummet har fået titlen ”Mer End Kærlighed”, og efter hvad jeg allerede har hørt omkring albummet ser det ud til at Nicolai og Rasmus Seebach godt kan forvente at der igen bliver dømt landeplage. Singleforløberen ”I Mine Øjne” er allerede en sang som rigtig mange har taget til sig. Og resten af albummet har samme lyd, så…Hvis du vil være blandt de første til at købe albummet, så går det løs d. 17. oktober!
Så har de gjort det endnu engang de gode Kandis drenge. De har været i studiet og indspillet Kandis 14, som er endnu en cd med 16 super glade og ikke mindst dansevenlige sange. Der er sneget sig en enkelt tysk melodi ind som er en Kandis fortolkning af DJ Ötzi ”Ich Fange Nie Mehr Was An Einen Sonntagen An” som følger stilen op fra Kandis to seneste tysk inspirerede successer ”Hotel Himmel” og ”Det’ Dit Navn”. Kandis har som altid travlt på landevejene med masser af jobs i hele Norden. Senest i Malung til Sveriges største Dansegalla. Her har Kandis optrådt de sidste 5 – 6 år med stor succes og i år med publikumsrekord, sådan…!
Efter 31 år har det amerikanske rockband R.E.M. valgt at sige farvel. En klog mand sagde en gang, at kunsten ved at være til en fest er at vide, hvornår man skal gå, skriver frontfigur Michael Stipe på bandets hjemmeside. Op gennem 80'erne var de et kultband, men fik det store gennembrud i 1991 med singlen 'Losing My Religion' og albummet 'Out Of Time'. R.E.M. har flere gange gæstet Danmark, hvor bandet i 1995 og '99 var ét af hovednavnene på Roskilde Festival.
Mens vi venter på Klovn – The Movie 2, så er der beats, rap og “Tour De Fiss” at feste igennem til… Morten Hampenberg & Alexander Brown står bag hits som ”I Want You (ft. Stine Bramsen)”, “Skub Til Taget (ft. Yepha)” og “Det Stikker Helt Af (ft. Yepha)”. Nu kommer ”Klovn” bygget over temaet fra den populære TV-serie og film, og med Casper Christensen i verbal kamp med Yepha.
Årets auditions til X-Factor her i oktober vil efter branden i KB-Hallen finde sted i VEGA på Vesterbro i København. Med VEGA har vi nu fundet et sted, som til fulde matcher alle de krav, der skal til for at lave tv-auditions i det helt store udtræk og som også er et af byens førende spillesteder og rugekasser for nye stortalenter, oplyser underholdningschef på DR, Jan Lagermand Lundme i en pressemeddelelse.
Årets auditions tegner i det hele taget til at blive et sidestykke uden lige, hedder det fra DR. Sidste sæson mødte godt 3.000 op til casting, men i år er tilmeldingen helt oppe på cirka 4.000 håbefulde sangere. Og ifølge Jan Lagermand Lundme bugner Danmark fortsat af nye ukendte megatalenter.
Har du forslag til en sang som du savner i musikbasen, så tøv ikke med at sende mig en mail på info@sirjuke.dk. Så prøver jeg at kigge på det. Mail mig også gerne hvis du sidder med en musiknyhed, som du gerne vil have med her i bloggen.
Her kommer som altid til sidst et udpluk af de sidste nye tilføjelser af musikbasen.
De Bedste Hilsner
Peter Christensen
Musikchef/DJ
Uddrag af sange som bliver tilføjet musikbasen i oktober 2011:
Aqua – Megalomania (Udvalgte sange)
Kandis – Kandis 14 (Udvalgte sange)
Michael Rune Ft. Nadia Gattas - Min Indre Stemme
Milk & Sugar Ft. Miriam Makeba - Hi-A Ma (Pata Pata)
Morten Hampenberg, Alexander Brown, Yepha & Casper Christensen – Klovn
Nik & Ras - Fugt I Fundamentet
Velkommen Til Musik Nyt - September 2011
Der er endnu ingen som har vundet Eldorado 3 boksen som jeg havde en konkurrence om i sidste måned. Så boksen er stadig mulig at få fingre i, hvis du kan svare på spørgsmålet om englænderen Kevin Keegan som optræder med et nummer på CD’en. Kevin Keegan var egentlig ikke kendt som sanger. Hvad var hans primære job, da sangen ”Head Over Heels” udkom for omkring 30 år siden? Det skulle være muligt at google sig frem til svaret. Send dit svar med navn og adresse til info@sirjuke.dk og skriv konkurrence i emnefeltet. Sidste frist for indsendelse af svar er søndag d. 2. oktober.
Mandag den 3. oktober udkommer det længe ventede nye album med Aqua. Har du været til koncert med Aqua for nylig, så har du sikkert allerede hørt nogle af de nye sange. Albummet får titlen ”Megalomania”. Alle medlemmer i gruppen har haft den samme holdning, at ville lave verdens bedste pop plade. Der har været højt til loftet, og Aqua er blevet drejet ind i en ny lyd og i et nyt univers, med samme respekt og glæde for den gode melodi og tekst som Aqua altid har stået for. Efter 18 måneder med sangskrivning, over 100 indspillede sange og 12 måneder i studiet, er
“Megalomania” den ultimative Aqua plade, som altså udkommer mandag d. 3. oktober.
Her er tracklisten på det nye Megalomania album fra Aqua:
1. Playmate To Jesus
2. Dirty Little Pop Song
3. Kill Myself
4. Like A Robot
5. Viva Las Vegas.
6. Party Patrol
7. Come N’ Get It
8. Sucker For A Superstar
9. Be My Saviour Tonight
10. How R U Doin?
11. If The World Didn’t Suck (We Would All Fall Off).
Og så et forsinket tillykke til den danske gruppe Volbeat, som i juni har modtaget dobbelt platin plader efter at have solgt over 40.000 eksemplarer af albummet Beyond Hell/Above Heaven. Udover de mere end 40.000 eksemplarer, der er blevet solgt i Danmark, har Volbeat opnået platin i Finland og guld i Sverige, Østrig og Tyskland. I Tyskland er en guldcerticfication 100.000 solgte over disken.
Alt i alt har Beyond Hell / Above Heaven rundet 300.000 solgte album i Europa.
Det er godt gået drenge!
I slutningen af august var hele verdens country dronning Dolly Parton tilbage i Danmark for at give koncert i Forum i København. Undertegnede har længe været forundret over Dolly Parton i forbindelse med udendørskoncerten i Viborg tilbage i 2008. Dengang spillede hun ikke Apple Jack, som jeg regner for at være blandt hendes allerstørste hits her i Danmark. Lige siden har jeg jævnligt , når jeg selv tager ud og spiller til fest, undskyldt for at dette store hit ikke var med. Nu har jeg så erfaret at Apple Jack heller ikke var med under koncerten i Forum. Så igen…undskyld på Dolly Partons vegne.
Et halvt år efter sin flotte 2. plads i X Factor, er Annelouise Sørensen tilbage i rampelyset. Det er ude på spillestederne, hvor hun optræder med sine egne numre i bedste singer/songwriter stil. Annelouise har blandt andet indtil nu været på Tønder Festivalen, hvor hun var inviteret til at optræde sammen med Niels Hausgaard. Lige nu arbejder Annelouise på at skrive nogle flere sange, så der forhåbentlig kommer et album ud inden alt for længe. Læs mere om Annelouise på www.dr.dk/xfactor.
Og til sidst kan jeg lige nå at oplyse om, at den danske trio Sukkerchok efter tre år på landevejen har valgt at holde pause på ubestemt tid, lyder det i en pressemeddelelse. Malene Qvist, Kat Stephie Holst og til dels Simone Cameron (der blev en del af gruppen via en casting-konkurrence i "Go' Morgen Danmark" sidste sommer) har som Sukkerchok spillet ikke færre end 300 koncerter landet over. På Skanderborg Festivalen udtalte Sukkerchok ellers til tv2.dk, at man drømte om at bryde igennem i udlandet. Og da undertegnede spillede sammen med Sukkerchok i starten af august var der heller ingen tegn på et snarligt ophør.
Har du forslag til en sang som du savner i musikbasen, så tøv ikke med at sende mig en mail på info@sirjuke.dk. Så prøver jeg at kigge på det. Mail mig også gerne hvis du sidder med en musiknyhed, som du gerne vil have med her i bloggen.
Her kommer som altid til sidst et udpluk af de sidste nye tilføjelser af musikbasen.
De Bedste Hilsner
Peter Christensen
Musikchef/DJ
Uddrag af sange som bliver tilføjet musikbasen i September 2011:
A Friend In London – Calling A Friend
Burhan G – Jeg I Live
David Guetta Ft. Sia – Titanium
Joey Moe Ft. Nik & Jay - Er Du Derude
KESI - Slem Dreng
Magtens Korridorer - Kom Og Mærk
Maroon 5 - Moves Like Jagger
Pitbull Ft. Marc Anthony - Rain Over Me
Rasmus Seebach - I Mine Øjne
Shakira Ft. Pitbull – Rabiosa
Wafande - Gi' Mig Et Smil
Velkommen Til Musik Nyt - August 2011
Sommerferien er vel overstået for langt de fleste, og det er igen tid for at trække i arbejdstøjet – Det gør jeg også og lægger ud med en konkurrence.
Tilbage i juni udkom Eldorado Box nummer 3. Efter et møde med Jørgen de Mylius forrige sommer til en fest i Aalborg, har jeg holdt kontakten. Jeg har således været heldig at få opfyldt en lang række musikønsker som er at finde på Eldorado Box 2 og 3. Som læser af bloggen her på sirjuke.dk har du nu chancen for at vinde et eksemplar af Eldorado Box 3. Englænderen Kevin Keegan optræder med et nummer på CD’en. Men han var egentlig ikke kendt som sanger. Hvad var hans primære job, da sangen ”Head Over Heels” udkom for omkring 30 år siden? Send dit svar med navn og adresse til info@sirjuke.dk og skriv konkurrence i emnefeltet. Sidste frist for indsendelse af svar er fredag d. 26. august.
Månedens Musik Nyt kalder i skrivende stund mandag d. 15. august på en opdatering omkring Rasmus Seebach. Helt eksklusivt har jeg fået lov at lytte på den nye single som har fået titlen ”I Mine Øjne”. Det er et rigtigt flot nummer i den mere afdæmpede stil. Men tag ikke fejl! Der er helt sikkert dømt hit igen for Rasmus Seebach. Singlen som udkommer officielt mandag d. 22. august er en forløber for et nyt album til efteråret som Rasmus i øjeblikket er ved at færdiggøre sammen med sin bror Nicolai. Samtidig er debutalbummet med storhittet ”Lidt I 5” blevet certificeret som en tidobbelt platinplade. Stort tillykke herfra!
Og så er Aalborg endnu engang udset af DR til at være værtsby for det danske Melodi Grand Prix. Den endelige dato er ikke fastlagt, men det bliver i januar eller februar at det danske Melodi Grand Prix afvikles i Gigantium. Ugen efter finder børnenes Melodi grand Prix, MGP 2012 også sted i Aalborg, oplyser direktør Ernst Trillingsgaard fra Aalborg Kongres & Kultur Center. Vært ved næste års Melodi Grand Prix i Aalborg bliver igen Felix Smith.
Lørdag d. 23. juli tikkede nyheden ind om at den engelske sangerinde og sangskriver Amy Winehouse var fundet død i sit hjem i det nordlige London. Da politiet ankom kort efter kl. 17, fandt de liget af den 27-årige sangerinde, som blev erklæret død på stedet. Amy Winehouse der 14. september i år ville være fyldt 28 år, blev blandt andet verdenskendt med nummeret "Rehab" men desværre også for sit årelange stof og alkoholmisbrug. I kølvandet på den tragiske hændelse, strøg Amy Winehouse album Back To Black fra 2006 til tops på Itunes allerede dagen efter sin alt for tidlige død.
Så er der sat navn på hvem som skal varme publikum op, når Britney Spears indtager Jyske Bank Boxen i Herning til efteråret. Det bliver Jonas Brothers-stjernen Joe Jonas som skal ledsage Britney Spears på den europæiske del af hendes "Femme Fatale" turné. Det er en drøm, der går i opfyldelse for den 21-årige Joe Jonas der er overlykkelig. Selv om Jonas først skal med Spears til Europa i oktober, har han allerede fået en forsmag på, hvad der venter, i det han har varmet op ved en enkelt koncert i New Jersey. Koncerten med Britney Spears i Herning finder sted d. 10. oktober.
Har du forslag til en sang som du savner i musikbasen, så tøv ikke med at sende mig en mail på info@sirjuke.dk. Så prøver jeg at kigge på det. Mail mig også gerne hvis du sidder med en musiknyhed, som du gerne vil have med her i bloggen.
Her kommer som altid til sidst et udpluk af de sidste nye tilføjelser af musikbasen.
De Bedste Hilsner
Peter Christensen
Musikchef/DJ
Uddrag af sange som bliver tilføjet musikbasen i August 2011:
Adele – Set Fire To The Rain
Calvin Harris Ft. Kelis – Bounce
Don Omar Ft. Lucenzo - Danza Kuduro
Kevin Keegan – Head Over Heels
Lady GaGa -The Edge Of Glory
Louise Tucker – Midnight Blue
Malk De Koijn - Toback To The Fromtime
Nik & Jay - Gi' Mig Dine Tanker
Pitbull Ft. Ne-Yo, Afrojack & Nayer - Give Me Everything
Sak Noel - Loca People (What The F..k!)
Selena Gomez & The Scene - Who Says
Slade – My Oh My
Svenstrup & Vendelboe Ft. Nadia Malm - Dybt Vand
Velkommen Til Musiknyt - Juli 2011
Til dig der har ventet, så er der her lettere forsinket en ny udgave af Musik Nyt.
Duran Duran måtte i første omgang skuffe deres fans, da en planlagt koncert i Tivoli d. 14. juni blev aflyst, fordi forsanger Simon Le Bon har haft problemer med stemmen. Så blev datoen i stedet sat til torsdag den 8. september. Men nu trækker Duran Duran også stikket ud for denne dato. Det er igen Simon Le Bons stemme som driller. Popstjernerne har derfor valgt at udsætte alle koncerter på ubestemt tid i stedet for at planlægge nye datoer, som de muligvis ikke kan holde. I stedet bruges kræfterne på at lave nyt materiale og sammensætte et komplet nyt og spektakulært show.
Og her under højsommeren så er der kommet en ny single med gruppen SuperHeavy. Navnet på gruppen passer meget fint med medlemmerne, da det virkelig er en flok sværvægtere, som på højest overraskende vis har fundet sammen.
Mick Jagger og Dave Stewart kender de fleste, men også soulsangerinden Joss Stone, reggae stjernen Damian Marley og et kendt navn i verdensmusikken A.R. Rahman er blandt medlemmerne. SuperHeavy er på banen med et helt album til september, men her i sommerferien er singleforløberen ”Miracle Worker” allerede blevet sendt ud. Det er som udgangspunkt en popsang, men der er elementer fra hvad de forskellige medlemmer i gruppen har med i rygsækken.
Og så skal der lyde et stort tillykke! Rapperen Eminem er den første kunstner som har solgt en million digitale eksemplarer af et album. Eminem passerede i starten af juli det runde tal med albummet ”Recovery” næsten samtidig med, at hans seneste CD udspil "Hell The Sequel" er strøget til tops på den amerikanske hitliste. Det er således også første gang i fem år, at en kunstner opnår to albumførstepladser inden for et år.
Hvad bliver årets sommerhit? Der er efter min mening flere skud i bøssen. Indtil for nylig har jeg troet meget på nummeret Loca People med Sak Noel. Nummeret har alle de ingredienser der skal til for at skabe liv på et dansegulv. Et andet nummer som også bejler til titlen årets sommerhit er Danza Kuduro med Don Omar Ft. Lucenzo. Her benyttes der en god gammel harmonika til at skabe festlige toner. Dette nummer er endnu ikke slået helt igennem her i Danmark, men jeg tror, at det sker inden længe.
Den britiske sanger og sangskriver James Blunt, der tidligere på året gav koncert ved Rosenborg Slot, vender til efteråret tilbage til Danmark for at give koncert i Aalborg Kongres & Kultur Center 3. oktober og Stadium Arena Fyn i Odense 4. oktober.
James Blunt slog igennem i 2005 med singlen "You’re Beautiful", og udgav sidste år sit tredje studiealbum "Some Kind Of Trouble", der alene i den første uge solgte over 1 million eksemplarer. Billetsalget til de to koncerter gik i gang d. 22. juni.
Har du forslag til en sang som du savner i musikbasen, så tøv ikke med at sende mig en mail på info@sirjuke.dk. Så prøver jeg at kigge på det. Mail mig også gerne hvis du sidder med en musiknyhed, som du gerne vil have med her i bloggen.
På grund af sommerferie opdateres musikbasen ikke i juli. Til gengæld bliver opdateringen i august med flere af sommerens store hits. I august blænder jeg også op for en konkurrence.
God sommerferie….
De Bedste Hilsner
Peter Christensen
Musikchef/DJ
Velkommen Til Musiknyt - Juni 2011
Yeaaaarh! Jeg er glad for at kunne annoncere, at jeg i uge 19 er nummer 1 på den amerikanske Billboard dance chart med "Addiction". Jeg føler mig velsignet. Sådan skrev sangerinden Medina i starten af maj på sin Facebook-profil.
Ifølge musikekspert Henrik Milling fra DR’s P3, så når hun alligevel kun Lady Gaga til sokkeholderne, når det gælder stjernestatus. Men topplaceringen i det amerikanske viser, at Medina har potentiale til at blive noget stort, vurderer Henrik Milling. Det bliver spændende at se hvordan det kommer til at gå for Medina.
Rasmus Seebach er i Ekstra Bladet udråbt til at være redningsmand for dansk musik.
Ifølge rapporten Musikselskaber 2010 – Tal og perspektiver er Rasmus Seebach enestående, når man sammenligner omsætningen i den danske pladeindustri.
I alt har han f.eks. solgt 180.000 eksemplarer af albummet ’Rasmus Seebach’, som han har modtaget ni platinplader for. Dermed står Rasmus Seebach for i alt syv procent af den samlede omsætning i branchen sidste år. Nu venter vi i spænding på det nye album som i øjeblikket er under indspilning og udkommer til oktober. Der skulle dog dukke en single op allerede i august.
På Slaget 12 er aktuel med en sommersingle, som er den første danske udgivelse i 7 år. Nummeret hedder ”Der er så meget vi skal nå at se”, og byder på et samarbejde med tekstforfatteren Roar Amundsen. Til gengæld er det På Slaget 12’s egen Niels Kirkegaard som har skrevet musikken. På Slaget 12 lyder på den nye single både som sig selv med rødderne plantet i den danske pop tradition, men også som et orkester, der er fuld af ny inspiration. Ann-Mette Elten står stærkt i den vokale forgrund og udover at synge med sin klare karakteristiske stemme, afslører Ann-Mette et charmerende talent for at fløjte!
Siden sidst har der været afholdt Europæisk Melodi Grandprix. Storbritannien, Estland og Frankrig var spået topplaceringer, men de tre storfavoritter floppede da pointene blev delt ud. Aftenens vinder blev Aserbajdsjan. Duoen Eldar og Nigar løb med sejren med den svensk skrevne ballade 'Running Scared'. A Friend In Londons' 'New Tomorrow' blev fornemt nummer 5, og har indtaget Europa ved at gå direkte ind som nr. 10 på iTunes-listen i Irland, og intet mindre end nr. 4 i Tyskland.
Rækken af store udenlandske navne som kommer til Danmark for at give koncert bliver stadig længere. Nu har også Janet Jackson meldt sin ankomst. Med over 100 millioner solgte albums, så kickstarter Michael Jacksons lillesøster sin verdensturné i Falconer Salen i København, søndag d. 19. juni. På Janet Jacksons hjemmeside, har man kunnet stemme om hvor hendes koncerter skal finde sted, så de danske fans har virkelig været på banen, må man formode. Til koncerten bliver der genhør med 35 af Janet Jacksons største hits gennem tiden.
Også Britney Spears fans kan godt begynde at glæde sig. Pop dronningen kommer nemlig til Jyske Bank Boxen i Herning d. 10 oktober med sit Femme Fatale Show.
Femme Fatale er titlen på Britney Spears seneste album, hvor singlen Hold It Against Me allerede har solgt over 1 million eksemplarer. I forhold til koncerten i Parken i 2009, så er der i Herning tale om en mere intim koncert, hvor der ”kun” sælges 14.000 billetter. Koncerten i Herning bliver samtidig også den eneste i Skandinavien.
Som den første har Lady Gaga i midten af maj rundet 10 millioner Twitter-venner. Twitter kommenterer Gagas præstation med et "Wow" mens popstjernen selv har lidt mere på hjerte. "10 millioner monstre. Jeg er målløs. Det er en sygdom, så meget jeg elsker jer", skriver hun på Twitter. Lady Gaga er lige nu aktuel med singlen ”Hair” fra hendes nye album "Born This Way".
Og endelig vil jeg lige give den nye Eldorado 3 boks et par ord med på vejen. Det er igen en 3-dobbelt CD spækket med masser af guld som har været nærmest umulig at opdrive på CD. Jeg er stolt over at have fået 20 ønsker opfyldt, og mit forslag om at lave en Eldorado udgivelse med udelukkende maxiversioner af gamle klassikere er i øjeblikket til overvejelse. I sidste måned tog jeg allerede forskud på glæderne ved at tilføje musikbasen i Sir Juke med maxiudgaven af Selfcontrol med Laura Branigan.
Har du forslag til en sang som du savner i musikbasen, så tøv ikke med at sende mig en mail på info@sirjuke.dk. Så prøver jeg at kigge på det. Mail mig også gerne hvis du sidder med en musiknyhed, som du gerne vil have med her i bloggen.
Her kommer som altid til sidst et udpluk af de sidste nye tilføjelser af musikbasen.
De Bedste Hilsner
Peter Christensen
Musikchef/DJ
Uddrag af sange som bliver tilføjet musikbasen i Maj 2011:
Alexandra Stan – Mr. Saxobeat
Big Fat Snake – Rebuilding My World (Re-Recorded)
Bryan Rice – For The Love Of The Game
Chris Brown – Yeah Yeah Yeah
Eli & Nikki – Running Scared (Vinder Eurovision Song Contest 2011)
Medina – Gutter
Medina – For Altid
Peter Belli – Det Var Sommer
På Slaget 12 – Der Er Så Meget Vi Skal Nå At Se
Rosa Lux- Min Klub Først
Sisse Marie – Dirty Hands
Swedish House Mafia – Save The World
The Wolfgang – Sweet Little Maybeline
Velkommen Til Musiknyt - Maj 2011
Jeg begynder denne måneds Musik Nyt i England. Landet stod nærmest på den anden ende da Prins William fik sin Cathrine, samtidig med at omkring 2 milliarder fulgte den royale begivenhed på TV. BBC brugte nummeret Marry Me med gruppen Train, under den massive TV dækning. Train stod for sidste års største globale radiohit ”Hey Soulsister” og er i øjeblikket på verdensturné med Maroon 5.
Det sidste originale album ”Tæt På” fra Bamse inden hans død har fået platin. Gennem sangene på albummet løftede han for første gang sløret for sin personlige historie. Især sangene “Jeg Følger Mit Hjerte” - “Alting Har Sin Pris” samt “Dans Med Mig” fortalte historier om et ofte skrøbeligt menneske, som i sin spæde barndom var blevet kasseret, og i ungdomsårene ikke altid forstået. Albummet blev udsendt i februar 2010 og relanceret præcist et år senere. Lige siden har det ligget på albumhitlistens Top 5 og er dermed et af årets bedst sælgende albums.
The Ultimate Collection med Sade udkommer som dobbelt CD d. 9. maj med i alt 29 numre. Foruden de mange kendte klassikere med Sade, så indeholder albummet også to nye numre samt et remix. Allerede d. 2. maj kunne Sade opleves live i Danmark, hvor hun optrådte i Forum i København.
Og så er der kommet en ny single fra Lars Lilholt, som har ladet sig inspirere af revolutionen i Mellemøsten på nummeret ”Et folk, Et menneske”. Sangen er en advarsel til alverdens magthavere om at mennesker godt kan tænke selv, og at magt kan slå ihjel. Med afsæt i en række akustiske optagelser med Lilholts eget band er der skabt en sang som er nutidig med et elektrificeret lydbillede, der med respekt for traditionen placerer Lilholt dér hvor han hører hjemme, nemlig som en moderne sanger med noget væsentligt på hjerte.
Som omtalt tidligere her på bloggen udkommer der snart endnu en Eldorado Box.
Jeg ser med spænding frem til om mit forslag om en disc 3 med udelukkende maxisingler fra 70’erne og 80’erne bliver til virkelighed. Men glæd dig i hvert fald til et nummer fra den danske gruppe The Wolfgang som har været umulig at opdrive på CD. Det er et gammelt rock’n roll nummer med titlen ”Sweet Little Maybeline”, som jeg personligt har spillet masser af gange, både på vinyl og via min egen digitaliserede udgave.
Og endelig er der kommet et skævt indspark fra Natholdet på TV 2 i form af sangen The Loser Sign. Tre unge piger sendte for sjov et par linjer ind til programmets redaktion og det lykkedes Natholdets vært, Anders Breinholt, at overtale Hej Matematik til at indspille nummeret. Der vil helt sikkert være delte meninger om sangen, men den er med i maj måneds opdatering af musikbasen.
Har du forslag til en sang som du savner i musikbasen, så tøv ikke med at sende mig en mail på info@sirjuke.dk. Så prøver jeg at kigge på det. Mail mig også gerne hvis du sidder med en musiknyhed, som du gerne vil have med her i bloggen.
Her kommer som altid til sidst et udpluk af de sidste nye tilføjelser af musikbasen.
De Bedste Hilsner
Peter Christensen
Musikchef/DJ
Uddrag af sange som bliver tilføjet musikbasen i Maj 2011:
Britney Spears – Till The World Ends
Carpark North – Everything Starts Again
Clare Maguire – The Last Dance
D.A.D. – Laugh’n A Half (Lynx & Pico Remix)
Ginger Ninja – Sunshine
Haider – Kom Tilbage Nu
Jasmin – Mit Rette Element
Jessie J – Price Tag
Laura Branigan – Selfcontrol (Extended)
LMFAO – Party Rock Anthem
Morten Hampenberg & Alexander Brown – I Want You (To Want Me Back)
Nick & Jay – Your Body (Wrote This Song)
Nick & Jay – Udødelige
Nick & Jay – Mit Hjerte
Nick & Jay – My City
Pink – Fuckin Perfect
Rosa Lux Ft. Alberte & Josefine Winding – Min Klub Først
Taio Cruz – Telling The World
Train – Marry Me
Velkommen til Musiknyt - April 2011
Det blev den kun 15-årige Sarah fra Herlev som vandt en storslået finale i Parken af X-Factor 2011. Hun fik dog kamp til stregen af Annelouise som overraskende blev nummer to, og Babou måtte tage til takke med en 3. plads.
Annelouise lå ellers ud med at få flest stemmer i den første runde. Men i selve finalen var det kun med det yderste af neglene, at Sarah med 255.813 stemmer trak sejren hjem. Annelouise var lige i hælene med kun 2086 stemmer færre. Allerede nu har DR meldt ud, at der også bliver X Factor i 2012.
Og så har der siden sidst også været afholdt MGP 2011. Og her blev vinderen gruppen Chestnut Avenue som består af Nichlas og Malthe. De to drenge scorede top point da de fik Ballerup Super Arena til at koge og tog både publikum og seere med storm. Stort tillykke herfra!
Ringo Starr fra den legendariske gruppe The Beatles giver 12. juni koncert på Værket i Randers. Ringo Starr medbringer sit All Starr Band, og spiller sin første indendørs koncert i Danmark. Ringo Starr har i 1992 og 1998 spillet to udendørskoncerter i Danmark, og var syg da The Beatles i 1970 gav deres eneste koncert i Danmark. Når den 70-årige Ringo Starr indtager Værket i Randers er der plads til 1000 publikummer.
Joey Moe som er kendt for hittet Yo-Yo er aktuel med nyt album d. 4. april.
Albummet har titlen ”Fuldmåne”, og der er allerede sluppet en single med titlen ”Skakmat”. Joey Moe var tilbage i 2009 en af de bedst sælgende danske kunstnere.
Så det bliver spændende at se hvordan det kommer til at gå med hans nye plade.
Som tidligere skrevet her i bloggen, så har der verseret rygter om nyt album fra Aqua. Og den er god nok. Til juni kan Aqua fans glæde sig til et helt nyt album. På nuværende tidspunkt er der sluppet en single med titlen ”How R U Doin. Singlen lover godt for det nye album.
Danske Volbeat er populære langt udover landets grænser. Således er gruppen i april på turné i Nordamerika. Volbeats nyeste album Beyond Hell/Above Heaven har indtil nu solgt over 275.000 eksemplarer i Europa. Og gruppens Facebookside tæller også fans fra Canada, USA og sågar Indonesien.
Endnu en verdensstjerne kommer til Danmark og giver koncert. Det er Sting som kommer til Aalborg Kongres & Kulturcenter d. 20. juni. Front ikonet fra gruppen Police medbringer egne musikere, men skal også spille sammen med Aalborg Symfoniorkester. Man skal dog være født under en heldig stjerne, hvis man skal til koncerten. Da billetsalget åbnede fredag d. 25. marts kl. 10 blev samtlige 2400 billetter nemlig solgt på bare 4 timer.
Og til sidst et dødsfald. DJ Kjeld Tolstrup døde d. 22. marts i en alder af kun 45 år. Kjeld Tolstrup opnåede anerkendelse som en af landets førende DJ’s og var også kendt i udlandet. Indtil hans død var han at høre hver fredag aften på P3 i programmet Unga Bunga sammen med kollegaen Le Gammeltoft. Der er i skrivende stund ikke oplyst noget om dødsårsagen, men Kjeld Tolstrup opdagede ifølge eb.dk for to år siden, at han havde en medfødt hjertefejl. Kjeld Tolstrup sov stille ind på hospitalet efter længere tids sygdom.
Har du forslag til en sang som du savner i musikbasen, så tøv ikke med at sende mig en mail på info@sirjuke.dk. Så prøver jeg at kigge på det. Mail mig også gerne hvis du sidder med en musiknyhed, som du gerne vil have med her i bloggen.
Her kommer som altid til sidst et udpluk af de sidste nye tilføjelser af musikbasen.
De Bedste Hilsner
Peter Christensen
Musikchef/DJ
Uddrag af sange som bliver tilføjet musikbasen i April 2011:
Agnes Obel – Brother Sparrow
Agnes Obel – Riverside
Aqua – How R U Doin
Bombay Rockers – Let’s Dance
Clara Sofie & Rune RK – Lever For En Anden
Die Atzen Frauenarzt & Manny Marc - Disco Pogo
Jennifer Lopez – On The Floor
Jokeren - Jeg Vil Altid (Elske Dig For Evigt)
Kato & Infernal - Speakers On
Kliche - Militskvinder
Michael Andersen - Cisternehygge
Morten Hampenberg & Alexander Brown Ft. Yepha - Det Stikker Helt Af
Outlandish Ft. Providers – TriumF
The Lonely Island - I Just Had Sex
Velkommen til Musiknyt - Marts 2011
Siden sidst har der været afviklet Dansk Melodi Grand Prix 2011. Vindersangen blev som du sikkert allerede ved ”New Tomorrow” med gruppen A Friend In London. Grandprixet er fra flere sider blevet kritiseret for manglende danskhed, da de fleste af sangene blev sunget på engelsk. Og deltagelsen af flere udenlandske kunstnere både på scenen og blandt sangskriverne har også været en del af kritikken. Når det så er sagt, synes jeg personligt, at der var mange gode sange med i Grandprixet. Og selvom det er vinderen der får størst opmærksomhed, så er flere af kunstnerne aktuelle med albums. Det gælder eksempelvis Le Freak.
Den 11. februar var der verdensomspændende release på den helt nye single med Lady Gaga med titlen ”Born This Way”. Allerede ved første gennemlytning var jeg ikke i tvivl om, at her er der endnu et hit for Lady Gaga. Born This Way er første single fra et kommende GaGa album der udsendes til maj.
Den 11. februar var også første fredag med dette års liveshows i underholdningsprogrammet X Factor. Ved den lejlighed var der også premiere på nummeret ”Break The Silence” fra sidste års vinder Thomas Ring. Titlen er slående, da der har været stille omkring ham, siden han deltog i X Factor. Tiden er gået med lærerjobbet på Hellerup Skole og arbejdet på et debutalbum. Det kommer på gaden den 7. marts, og Thomas Ring er den første X Factor vinder herhjemme, som selv har skrevet sit materiale. Også Basim er aktuel med nummeret ”Tag Mig Tilbage”. Dette års X Factor finale bliver igen afviklet i Parken. Det sker fredag d. 25. marts kl. 20.00.
Er du til nostalgiske toner, så skal du glæde dig til maj. Så udkommer der endnu en Eldorado boks. Jørgen de Mylius er i skrivende stund i fuld gang med at udvælge sangene. Under en fest i Aalborg hvor vi begge var DJ’s foreslog jeg, at den ene af de tre CD’er i boksen skal være med maxisingler af store hits fra 70’erne og 80’erne. Hvordan det ender får du at vide her på bloggen når den nye Eldorado boks er udkommet.
Britiske Jay Sean er tilbage med ”Hit The Lights” som er et single hit helt på højde med US #1 hitterne "Down" og "Do You Remember". Det er anden gang at Lil Wayne er gæst på et Sean track. "Hit The Lights" er at finde på det kommende fjerde album "Freeze Time". ”Hit The Lights” kommer snarligt i musikbasen.
Og så er ventetiden forbi til fans af Nik & Jay. Gruppen har for kort tid siden sluppet singlen ”Mod Solnedgangen”, som varmer op til albummet ”Engle Eller Dæmoner”, som er sat til udgivelse d. 26. april. Det er ved at være 4 år siden, at Nik & Jay sidst udgav et nyt album, men de har ikke kedet sig i pausen. Udover et hav af koncerter på landets største scener, så har drengene blandt andet lavet 3 hitsingler med Danmarks
førende DJ, Morten Breum.
Endelig kan jeg også nævne, at ”Ulven Peter” er tilbage på scenen. Peter Belli er en af dansk rockhistories mest markante stemmer. Og efter 13 års pause, så er albummet ”Underværker” med 13 helt nyskrevne sange endelig kommet. I første omgang tilføjer jeg musikbasen nummeret ”Længere Nu”, som er en inderlig og hudløs ærlig kærlighedserklæring til June, Peters livslange kærlighed. Musikken forener rockband og strygere med et moderne touch.
Har du forslag til en sang som du savner i musikbasen, så tøv ikke med at sende mig en mail på info@sirjuke.dk. Så prøver jeg at kigge på det. Mail mig også gerne hvis du sidder med en musiknyhed, som du gerne vil have med her i bloggen.
Her kommer som altid til sidst et udpluk af de sidste nye tilføjelser af musikbasen.
De Bedste Hilsner
Peter Christensen
Musikchef/DJ
Uddrag af sange som bliver tilføjet musikbasen i Marts 2011:
Adele – Rolling In The Deep
Lady Gaga – Born This Way
Thomas Ring – Break The Silence
Peter Belli – Længere Nu
Alle 10 sange fra Dansk Melodi Grand Prix 2011
Fallulah – Out Of It
Pitbull Ft. T – Pain – Hey Baby
Nik & Jay – Mod Solnedgangen
Neon Trees – Animal
L.O.C. – Ung For Evigt
Jeffrey – Dans For Mig
Bruno Mars – Grenade
Velkommen til Musiknyt - Februar 2011
Jul & Nytår er lagt bag os, og nu begynder flere af de store danske og internationale navne at røre på sig med nye sange.
Her hjemmefra varmer TV 2 op til nyt album med titlen Showtime som er sat til udgivelse d. 14. februar. Men allerede nu er der sluppet en single med titlen Fuck Den Kærlighed.
Og så er der lagt i ovnen til noget af et comeback for supergruppen Roxette.
De er på trapperne med deres første studie album i 8 år, som får titlen Charm School. Dette album er også sat til udgivelse d. 14. februar, og som TV 2, har også Roxette allerede sluppet en single som hedder She’s Got Nothing On (But The Radio). Roxette kan i øvrigt opleves ”Live” i Danmark, når de til sommer gæster Tivoli i København.
Tilbage til Danmark og nyt fra slangen – Big Fat Snake.
Det er i denne tid to år siden, at guitarist Peter Viskinde forlod Big Fat Snake under ret så dramatiske omstændigheder.
Come Closer er titlen på bandets første album uden Viskinde, som er blevet til på baggrund af et par intimkoncerter på Samsø.
Jeffrey er stemmen bag dette års Paradise Hotel titelsang ’Dans For Mig’.
Jeffrey som er 24 år bliver af mange udråbt til at blive det næste helt store stjerneskud på den danske musikscene. Paradise Hotel har kørt massive reklamer i Januar med ’Dans For Mig’, og her hvor programmet netop er startet op, får den fuld gas. Sangen er snarligt at finde i musikbasen.
Og så er der guf for de af jer som er vilde med Britney Spears! Hold It Against Me er titlen på en ny single fra Britney Spears som udkom i midten af januar. Hold It Against Me er forløber for et nyt album som udkommer i Marts.
Februar er lig med skiferie for mange danskere, og derfor bliver musikbasen tilføjet nogle flere seriøse Afterski sange. Et af numrene, Das Rote Pferd, er jeg kommet på sporet af gennem den DJ som stod for musikken under det traditionsrige Nytårsskihop i Garmisch Parten-Kirchen. Go’ fornøjelse!
Siden sidst er Danmarks største markedsplads i det nordjyske også på vej til at blive en seriøs koncertplads. I januar kom nyheden om at The Eagles giver koncert på markedspladsen i Hjallerup, onsdag d. 15. juni. I den anledning tilføjer jeg musikbasen det legendariske nummer ”Hotel California” i en stærk udgave fra albummet ”Hell Freezes Over”. Det skal blive spændende at se, hvad dette nye tiltag i Hjallerup kan føre med sig i fremtiden.
Og så kommer en anden gammel kending også til Danmark. Det er forsangeren i Roxy Music, Bryan Ferry, som d. 21. og 22. maj giver koncert i henholdsvis Musikhuset i Aarhus og Falkoner Salen i København. Bryan Ferry turnerer stadig rundt med Roxy Music, men i efteråret udkom albummet ”Olympia”. Anmelderne har bemærket albummets specielle lyd, som gør Bryan Ferry til et ikon i stil med David Bowie. Sådan!
Rygterne går for tiden på, at U2 er i studiet for at indspille nye numre. Jeg har dog endnu ikke hørt om nogen dato for udgivelsen af et nyt U2 album.
Og endnu et dødsfald har ramt musikkens verden. 1. Nytårsdag var det Bamse, og nu er nyheden om Gary Moores død så tikket ind. Gary Moore blev fundet livløs på et hotelværelse i Costa Del Sol, hvor han var på ferie med sin kæreste. Gary Moore menes at være død mens han sov, og en obduktion peger på, at dødsårsagen var et hjerteanfald. Gary Moore blev verdenskendt for sit unikke guitarspil, som langt de fleste danskere bedst kender på nummeret Still Got The Blues. Men tiden i gruppen Thin Lizzy huskes sikkert også af mange.
Har du forslag til en sang som du savner i musikbasen, så send mig endelig en mail på info@sirjuke.dk. Så prøver jeg at kigge på det. Mail mig også gerne hvis du sidder med en musiknyhed, som du gerne vil have med her i bloggen.
Her kommer som altid til sidst et lille udpluk af de sidste nye tilføjelser af musikbasen.
De Bedste Hilsner
Peter Christensen
Musikchef/DJ
Uddrag af sange som bliver tilføjet musikbasen i Februar 2011:
8 Ball – Strapon Man
Big Fat Snake – Come Closer
Big Fat Snake – Every Negative
Big Fat Snake – I Would Die For You
Big Fat Snake – Love Is Freeware
Big Fat Snake – One More Time
Big Fat Snake – Only One Like You
Big Fat Snake - Rebuilding
Black Eyed Peas – The Time
Bonnie Tyler – Bitterblue
Britney Spears – Hold It Against Me
Dalton – Udvalgte numre fra albummet ”Var Her”
Diverse Afterski Sange
Eagles – Hotel California (Live MTV 1994)
Les Humphries Singers - Mexico
Lionel Richie – Stuck On You
Robyn - Indestructible
Roxette – She’s Got Nothing On (But The Radio)
TV 2 – Fuck Den Kærlighed
Volbeat – Heaven Nor Hell
Volbeat - Fallen
Velkommen til Musiknyt - Januar 2011
Endnu en gang er det en stor fornøjelse som musikchef på Sir Juke – Fremtidens Jukebox, at byde alle kunder og andre musikinteresserede velkommen til Musik Nyt.
I anledning af Bamses død, er musikbasen blevet tilført lidt ekstra sange med den folkekære sanger.
I løbet af den sidste måned er der jo traditionelt udkommet masser af musik til at komme under Juletræet. Så her i Januar går det mere stille for sig. Fra december er der dog flere sange som nu er på vej i musikbasen. Det gælder blandt andet en række udvalgte numre fra Michael Jackson albummet "Michael". Det skal blive rigtig spændende at se, hvordan de nye sange modtages. I mellem Jul & Nytår kom der også et nyt udspil fra danske Kato. På det nye hit "Sjus" får Kato hjælp af Ida Corr, Camille Jones og Johnson. Den uhøjtidelige festsang er blevet en ultimativ hyldest til nattelivet og i den grad det ideelle Nytårsbrag, der med garanti kommer til at larme langt ind i 2011.
Medina endte sidste år med at blive et af de nye danske navne, som fik slået succesen fast med en engelsk udgave af hendes debutalbum. Nummeret Addiction er således nu også i musikbasen.
Og så er danskerne jo på det nærmeste stormet i biffen for at se Klovn – The Movie.
Filmen sluttes af med det gode gamle nummer Chug – A – Lug med Daimi, som jeg derfor har valgt at tilføje musikbasen.
Har du i øvrigt et forslag til en sang som du gerne vil have i musikbasen, så send mig en mail på info@sirjuke.dk. Så prøver jeg at kigge på det.
Her kommer som altid til sidst i bloggen listen med de sidste nye tilføjelser af musikbasen.
Endnu engang Godt Nytår!
Peter Christensen
Musikchef/DJ
Nye sange som bliver tilføjet musikbasen i januar 2011:
Michael Jackson – Behind The Mask
Michael Jackson – Breaking News
Michael Jackson – Hollywood Tonight
Michael Jackson Ft. 50 Cent – Monster
Daimi – Chug-A-Lug
Daimi – Hvad Med Lidt Kærlighed Til Mig
Earth Wind & Fire – Boogie Wonderland
Earth Wind & Fire – September
Gabry Ponte – Geordie
Bamses Venner – Cherry Darling
Bamses Vener – Klip I Mit Kørekort
Bamses Venner – Mig Og Mine Venner
Bamses Venner – Tak For I Dag
Sister Sledge – All American Girls
Sister Sledge – Frankie
Sister Sledge – My Guy
Sister Sledge – We Are Family
Carpark North – Burn It
Cee Lo Green – Forget You
DJ Manian vs. Tune Up! - Bounce (DJ Manian Remix)
Fede Finn & Funny Boyz feat. Maude - Du Må Godt Få Lov
Holly Valance - Kiss Kiss
Kato (Feat. Ida Corr, Camille Jones, Johnson) – Sjus
Vikingarna - Dagen Är Din
Vikingarna – Lørdagsafton
Vikingarna – Romantica
Vikingarna - Tiotusen Röda Rosor
Kings Of Leon - Back Down South
L. Ron Harald - Mæ Å Min Kadett
Lady Antebellum - Need You Now
Medina - Addiction
Morten Breum Og Nik & Jay – Fest
Republica - Ready To Go
Tarkan – Simarik
Technoboy - Ravers' Rules
Tensnake - Coma Cat
Vanilla Ice - Ice Ice Baby
Velkommen til Musiknyt - December 2010
Det er en stor fornøjelse som musikchef på Sir Juke – Fremtidens Jukebox, at kunne byde alle kunder og andre musikinteresserede velkommen til denne første omgang Musik Nyt.
Det er planen, at jeg cirka en gang om måneden vil skrive lidt om hvad der rør sig på musikfronten, og hvilke nye sange der er kommet i musikbasen siden sidst.
Jeg har fra barnsben været vild med musik, og i en alder af 14 år indledte jeg en karriere som DJ, som i år har ført til mit 30 års jubilæum som DJ. Det betyder, at jeg har en bred indsigt i hvilken musik der er kommet igennem de sidste 5 årtier.
Denne erfaring har jeg brugt ved opstarten af musikbasen i Sir Juke. Og lad det være sagt med det samme; det har været et stort arbejde. Og også et arbejde som aldrig bliver færdigt. Der vil altid dukke sange op, som fortjener at komme i musikbasen. Det kan også være, at nogle sange på sigt bliver pillet af igen.
Men jeg lytter som DJ altid efter hvad mit publikum ønsker, og har du et forslag til en sang som du gerne vil have i musikbasen, så send mig en mail på info@sirjuke.dk. Så prøver jeg at kigge på det.
Det er også planen, at der her på bloggen på sigt vil komme interviews med pladeaktuelle kunstnere og en konkurrence, så hold øje med bloggen.
Nu står Julen for døren, og det betyder som sædvanligt et hav af musikudgivelser.
Ofte drejer det sig om opsamlingsalbums, men heldigvis kommer der også helt nyt materiale ud.
Blandt nye Juleudgivelser kan nævnes Anne Linnet med albummet Linnet’s Jul. Anne har i flere år gerne villet lave et Julealbum, og nu skulle det være. Også den folkekære gruppe Kandis med Johnny Hansen i spidsen, er i år ude med et Julealbum med titlen ”De Bedste Julehilsner”. Kan man i forvejen lide lyden af Kandis bliver man ikke skuffet. Og så skal jeg heller ikke glemme at nævne Eldorado Jul. Her har Jørgen de Mylius på fornem vis samlet en perlerække af Julesange, som længe har været svære at få på CD.
Og blandt de albums som ikke har med Jul at gøre, så er Anne Herdorf udkommet med en række Grand Prix klassikere som hun synger på sin helt egen måde.
Her til sidst i dette første indlæg på bloggen kommer listen med de sidste nye tilføjelser af musikbasen.
Og med det vil jeg gerne på vegne af hele Sir Juke holdet ønske alle vore kunder og forhandlere en Glædelig Jul & Godt Nytår.
Peter Christensen
Musikchef /DJ
Nye sange fra den seneste opdatering af musikbasen.
Anne Linnet – Nu Er Det Jul
Kandis – Bella Notte
Kandis – Så Kom Julen
Kandis – Højt Fra Træets Grønne Top
Kandis – Glade Jul
Kandis – Bjældeklang
Kandis – Christmas Gospel Medley
Gilbert O’Sullivan – Christmas Song
De Glade Sømænd – Jeg Så Julemanden Kysse Mor
De Glade Sømænd - Julefrokosten
Søren Sebber – Gi’ Mig Et Kys Til Jul
Tommy Seebach & Anette Heick – Vi Ønsker Jer Alle En Glædelig Jul
Boris Gardener – The Meaning Of Christmas
Grethe Ingman – Fortæl Mig Hvor Julemanden Bor
Natasja Crone Back – Jul I Vang & Vænge
Bruce Springsteen – Save My Love
Bruno Mars – Just The Way You Are
Burhan G Feat. Nik & Jay - Tættere På Himlen
Cee Lo Green - Fuck You
Cerla Vs. Manian - Jump (Italo Brothers New York Vox Radio)
Inna – Hot
Inna - Sun Is Up
Kelly Rowland – Commander
Krisekoret – Nedtur
Maroon 5 – Misery
Master Blaster - Until The End
Mike Posner - Cooler Than Me
Rihanna - Only Girl (In The World)
Usher Ft. Pitbull - DJ Got Us Fallin' In Love